ØRF Forum
  • Skriv nyt emne
  • Besvar indlægget

Krigslive VI

Share

Morten Brøndum

Antal indlæg: 1
Registration date: 31/08/09

Krigslive VI

Indlæg  Morten Brøndum on Man aug 31, 2009 1:40 pm

Længe har der været hvisket i krogene om, hvem der skulle arrangere det næste krigslive, hvad det skulle handle om og hvilke hære, der skulle mødes: Derfor er vi i foreningen Einherjerne stolte af at kunne præsentere det sjette krigslive i rækken – herunder det tredje i træk, som Einherjerne er inde over:

Krigslive VI – Hvor Æren Venter

Vi håber, at vi – i samarbejde med vores spillere - kan gøre dette til en episk begivenhed, hvor øjeblikke fyldt med heltemod og ære kan blive fortalt om bålet i eftertiden.

Der er blevet lagt en del tanker i scenariet fra arrangørgruppens side – en del af disse kan læses i visionen nedenunder og andre på hjemmesiden, som kommer op snarest. Et af de vigtigste er dog, at vi har valgt at gøre op med Kejserriget som en fast del af settingen, hvorfor de to kulturer til dette krigslive vil være de stolte bretonnianske riddere og de hærgende plyndringstogterne fra Norsca.

Skulle der være spørgsmål allerede nu, vil man kunne stille disse i det relevante forum inde under Krigslives eget forum http://krigslive.dk/debat/, i denne tråd eller til vores mail: Krigslive.VI@gmail.com. Dog vil vi anbefale, at man venter til hjemmesiden er oppe, da der vil være rigeligt med informationer, og derfor en masse svar, herpå.


Visionen:
Krigslive VI; Hvor Æren Venter vil lægge sit hovedfokus på den narrative fortælling: Historien om krigen – hvorfor hærene er der, hvorfor de enkelte træfninger finder sted, hvad det betyder for den enkelte person og hvad konsekvenserne er af træfningernes udfald. Krigslive har haft en tendens til at være ”Nu mødes vi og slår lidt på hinanden”-live - noget vi vil gøre op med. Liverollespil har en fortælling bag sig – i hvert fald de gode af slagsen – og dette krigslive og dens deltagere skal ikke snydes for dette.

I det narrative ligger også en fokus på den enkelte person – et element, som vi til Krigslive VI lægger utrolig stor vægt på. Der skal fra spillernes side være fokus på den enkelte rolle, samt dennes præstationer og handlinger. Disse skal kunne danne grundlag for den spilmæssige status i hærene, således at det ikke er ”befalingsmænd” og ”menige soldater”, men at alle kan fremhæves som den individuelle rolle.

Vi vil stræbe efter et scenarie med meningsfyldt action – ikke kun på slagmarken blandt fjendtlige hære, men også i høj grad i lejrene i form af melee, holmgange og cirkler, hvor hæder kan tildeles den enkelte rolle eller enhed. Herved vil vi mindske ”down-tiden” og øge den spilmæssige oplevelse med meningsfyldt action, hvor den enkelte spiller ikke skal gå langt for at opleve dette.

Idet fokus ligger på den enkelte person, vil rollespillet omkring denne være i højsæde og derfor vil det være selvskrevet, at lejrene og spillet heromkring holdes oppe under hele scenariet. Der tilstræbes, i det omfang der er muligt, at skaffe et område, hvor folk kan gå hen for at få en pause – dette prioriteres dog ikke højt at skaffe.

Scenariets strategiske rammer vil være topstyret for at mindske evt problemer med at hærene går forbi hinanden – dog vil det taktiske element være 100 % spillerstyret, således at fortællingen ikke bliver skrevet i forvejen, men skabt ud fra de omstændigheder, der tilfældigt måtte indtræffe sig under scenariet.

Med alt dette sagt, vil krigslive stadig omhandle de episke kampe og netop derfor har vi til Krigslive VI; Hvor Æren Venter valgt to hære, der indbefatter dette i deres opbygning og sjæl. De store armbevægelser og ord ligger dybt begravet i essensen i både de stolte bretonnianske riddere og de hærgende plyndringstogterne fra Norsca.

Fakta:

Hvor: Løndal Skovbrug – Løndalsvej, 8740 Brædstrup
Hvornår: Påsken 2010: 1. april – 4 april
Pris: Kr. 450,- for ikke-medlemmer af foreningen Einherjerne
Kr. 400,- for medlemmer af foreningen Einherjerne
Ved for sen tilmelding betales yderligere kr. 100,- i strafgebyr
Tilmeldingsfrist: 1. februar 2010 (gælder både tilmelding og betaling)
Deltagerantal: 300 – 500 deltagere
Aldersgrænse: 16 år - dispensation kan søges til kamproller, hvis man er 15.
Er man 14 eller under kan dispensation kun søges til ikke-kamproller.


Vel mødt på ærens mark,
Arrangørerne af Krigslive VI - Hvor Æren Venter,
Rasmus Hornbæk og Morten Brøndum

Christian Østergaard

Antal indlæg: 166
Age: 19
Localisation: In some kind of world I imagine…
Registration date: 30/07/08

Re: Krigslive VI

Indlæg  Christian Østergaard on Man aug 31, 2009 3:42 pm

oh ya Razz


_________________
I will stand my ground should it be needed, but until then i will rest in this place and be on guard.

Stefan L.

Antal indlæg: 30
Localisation: Esbjerg
Registration date: 01/09/09

Re: Krigslive VI

Indlæg  Stefan L. on Fre okt 30, 2009 10:25 am

Lyder som en ide, så frem der er flere fra foreningen der vil lege med xD hehe

Dennis Mejsedal
Admin

Antal indlæg: 316
Age: 24
Localisation: Tarm
Registration date: 18/08/06

Re: Krigslive VI

Indlæg  Dennis Mejsedal on Fre okt 30, 2009 11:43 am

vi har ført talt om at få et hold på benene men det er aldrig blevet til noget


_________________
Formanden for Ølgod Rollespil.
www.oelgodrollespil.dk

I Kanevala ->> Kaptajn William af Aggersbro
motto: gå i Kilt, det nødder

Stefan L.

Antal indlæg: 30
Localisation: Esbjerg
Registration date: 01/09/09

Re: Krigslive VI

Indlæg  Stefan L. on Fre okt 30, 2009 4:50 pm

okay. trist at høre. :s
om ikke andet, kunne man da prøve igen. Very Happy
Ku bare være sjovt eller hyggeligt hvis foreningen prøvede at tage ud til noget andet end foreningens egne senarier, bare for at prøve noget nyt, og måske enda få opbygget et godt form for sammenhold.

Glem det sidst. Stol aldrig på en Ørf'er xD hehe

Basis Ørf kursus:

Min kære elev, i dag skal vi så lære at Backstappe din bedste ven, når han prøver at dræbe den store stykke bestyre, ved at dræbe ham, for efter selv at blive drabt xD
  • Skriv nyt emne
  • Besvar indlægget

Lige nu er det Søn nov 22, 2009 9:11 pm